Mit juleønske

I har måske gættet det, grundet den lange tavshed fra min side, og når jeg nu har delt mine sorger med jer gennem alle forsøg, så kan det måske undre, at jeg ikke har delt denne så store, lykkelige nyhed. Nedenstående er skrevet kort tid efter, jeg fandt ud af, jeg var gravid. Det var, og er så stor en oplevelse og følelse, at jeg har haft brug for at gå med den selv i lang tid og fordøje den. Og det er først nu, jeg har brug for at dele den med jer. Samtidig lå i baghovedet frygten for at miste, så det er derfor, jeg først publicerer de skrevne ord nu, men vælger at beholde datoen fra jeg skrev det, så hvis I undrer jer, så har I ikke overset noget, selvom I har været inde og tjekke for nye oplæg. Beklager denne tavshed, men det er, hvad jeg har haft brug for, og håber I stadig har lyst til at følge mig fortsat, nu som gravid <3
“Så lykkedes det sgu! Jeg er så glad så glad så glad så glad så glad 🙂 Jeg oplever en følelse af at være forelsket <3

Det er helt fantastisk, det der sker inde i min krop lige nu. Fantastisk, forunderligt og fuldstændig surrealistisk.

Mit barn er på størrelse med et sesamfrø, ligner en haletudse, hjernen er skabt, der er ét ud af 4 hjertekamre, hjertet slår, uregelmæssigt men det slår, og her i uge 5 som jeg er på vej ud af, er også navlestrengen blevet skabt. Sammen med en hel masse andre ting 🙂

Det var nødvendigt for mig tirsdag aften (fandt ud af det mandag d. 12. dec.), at vide hvad der skete i min mave lige nu for at kunne forholde mig til det. Ellers var det “bare” et positivt svar på en blodprøve. Efter læsningen kunne jeg sige det højt, og forstå, at jeg er gravid!

Jeg oplever korte svimmelture, oftere tissetrang, lettere til irritation samt menstruationslignende smerter i mave og lænd. Men det er heldigvis naturligt. Det ved jeg, fordi jeg har læst om det. Læst om at være gravid…….og ellers bare en øget lykkefølelse 🙂

Oplever også en øget lethed til tårer; men nu kan Mariah Carey’s All I want for Christmas også være utrolig følelsesladet……”

Tvillingerefleksioner

For mange år siden var jeg prøvekanin hos en nyudddannet clairvoyant, som forudsagde, at min søster ville få børn først, og hendes første ville være en dreng. Så langt så godt – det endte som forudsagt. Dernæst sagde hun, at jeg ville få tvillinger, og valgte jeg at få flere børn derefter (for det gør man jo efter at have fået ét sæt tvillinger), så ville det også blive tvillinger.

Min søster fik tvillinger 2. gang, hun blev gravid, og jeg tænker derfor “hvad nu, hvis hende clairvoyanten så lidt forkert (hun var jo lige blevet færdig med uddannelsen (?)) på afsender af ét de hold tvillinger dér”, så betyder det, at jeg er forudbestemt til at blive mor til tvillinger.

Da 4. forsøg mislykkedes, tog tanken form i mig. Hvis nu jeg havde bedre chancer for en graviditet med 2 æg? Og hvis det alligvel er min skæbne? Er du gal, jeg ved da godt, det ville blive hårdt, hvis der kom 2 børn ud af det, men på lang sigt ville jeg have 2 børn, og de ville have hinanden, for det er ingen hemmelighed, at den største sorg ved at gøre dette alene er den medfølgende viden om, at mit barn højst sandsynligt bliver enebarn uden far, og altså får en ret lille familie.

Men det valg blev ret hurtigt skudt i sænk, da jeg her til 5. forsøg var til 1. scanning, og spurgte ind til muligheden for at få sat 2 æg op på én gang…..for det første ville de på det kraftigste fraråde det grundet min status som enlig forælder, dernæst pga. min i fertilitetsøjemed lave alder, og min høje ægreserve. Og til sidst pga. min operation for muskelknuder, som kan have gjort min livmoder lidt mere skrøbelig. Og til forskel hvad man troede for et par år siden, så forstærker æggene ikke hinanden.

Misforstå mig ikke; hvis jeg virkelig ville have 2 æg sat op, ville de ikke kunne gå imod mit ønske, men jeg vælger nu alligevel at se dem som de klogeste, som dem, der ved hvad de taler om, og jeg vælger at følge deres råd, lidt endnu i hvert fald 🙂 Så ja, der blev kun sat ét æg op denne gang også.

Føler mig heldig.

Rigshospitalet har, ligesom så mange andre danske hospitaler, fået nyt IT format, hvilket resulterer i længere ventetider for patienter, da alting tager længere tid for de ansatte i en opstartsperiode. På fertilitetsklinikken betyder dét, at de kan tage færre ind til behandling ad gangen. Også til frysebehandling, som man ellers hidtil har været garanteret, modsat insemination og IVF.

Dette finder jeg først ud af, da jeg ringer for lige hurtigt at melde 1. blødningsdag, og må stå og halvtude i finger A på vej mod gate, fordi der denne måned ikke er plads til mig. Jeg er nemlig på vej til Prag på forretningsrejse med kunde. Men derfor bliver jeg også nødt til at samle mig og fokusere på noget andet. Og bevare håbet; sygeplejersken lover nemlig at ringe til mig dagen efter, efter kl. 12, hvis nu der skulle blive plads alligevel.

Lettere desperat får jeg min søster til at undersøge, om private fertilitetsklinikker kan få overført æg fra Riget. Dette fordi jeg ved, at jeg hverken kan få en tid i december eller januar; december grundet Rigets juleferie og januar grundet min vinterferie. Hvilket jeg også får understreget mere end én gang overfor sygeplejersken 🙂

Men denne løsning kan desværre ikke lade sig gøre. Private fertilitetsklinikker har deres egne måder at gøre tingene på. Så meget desto større var glæden, da jeg dagen efter får et opkald fra Riget, at de har fundet plads til mig alligevel, og jeg fik en tid i næste uge 🙂 🙂

Så er rutsjebanen på vej op igen.

 

 

 

Føler mig mega sej….

….til det dér IT (omend det tager mig lidt lang tid, men det lykkedes da…..).

Jeg beklager, jeg har været M.I.A., men da jeg skulle forlænge mit abonnement på domænet her, ændrede jeg i samme ombæring min adgangskode – hvilket åbenbart resulterede i “Fejl i databaseforbindelsen” ved indlæsning af siden. Shit, så er gode råd dyre! Søgte søgte søgte på nettet efter løsninger, skrev til udbyderen af mit domænenavn, men, fandt løsningen selv, ved at ændre i mine databasekonfigurationer (altså med hjælp fra dét jeg fandt ved at søge rundt på Google – noget med wp-config filen, der skulle ændres i ;-)) – det er altså ikke for normale mennesker, de koder?!? Men dælme om det ikke lykkedes.

Såå, here I go again. Intet nyt under solen dog, skal først have næste forsøg sidst i november.

Take care out there, kram herfra.

I’m okay……..

Døden nær og koksrød i ansigtet! Det er resultatet af en måneds pause fra crossfit kombineret med seriøs tæskning af hormoner på krop og underliv:

img_2240

Og det er en halv time efter endt træning. Jeg fik trukket mig selv igennem 4 work outs på 1 time, sidst hver gang, hivende efter vejret, og et adrenalinsniveau så højt, at jeg ikke kunne sove senere, men! på trods af grunden, så er det fedt at være tilbage i salen med sved, støn og højt energiniveau!

Så vil egentlig bare sige, at selvom der er lang tid til næste forsøg, så:

 

Negativ blodprøve, igen.

Hvad kan jeg sige, jeg er bare ked af det. Jeg fik min menstruation dagen inden, jeg skulle op og have taget blodprøven, så dér vidste jeg godt, hvad klokken havde slået. Normalt går jeg aldrig over tiden, så da der ingen tegn på menstruation var på 28. dagen, ej heller 29. dagen, turde jeg håbe. Så måske derfor slog det også hårdere denne gang. Eller måske fordi alle odds var så gode denne gang. Man tænker på alle de ting, man kan have gjort eller skulle have gjort, som kan have resulteret i, det ikke lykkedes. Jeg har ikke trænet denne gang, til forskel for de to første behandlinger, men gået en masse ture, som de anbefaler i stedet.

Jeg er bange for, jeg ikke har tænkt positivt nok denne gang. At jeg ikke har troet nok på det. Det er så svært at forestille sig at blive gravid, synes jeg, så surrealistisk, kombineret med 3 nu 4 mislykkede forsøg, at jeg skal høre, jeg er gravid, førend jeg tror på, det kommer til at ske for mig. Jeg føler nu, at jeg har forventet det værste, men håbet på det bedste, så meget, at det første har overgået det andet.

Man hører om rigtig mange, både i fertilitetsøjemed og ved den naturlige måde, der først bliver gravide, når de ligesom har opgivet tanken om det, eller bare ikke tænker over det. Så nu er jeg bange for, at det er mine egne tanker, der står i vejen for det. Og hvad fanden kan man stille op over for det? (“Du kan ændre dine tanker”, kan jeg høre min mor sige <3 )
Det er nok også en overlevelsesmekanisme, der gør, at man prøver at forberede sig på det værste, og ikke tør tro nok på det, for hvad nu hvis det ikke lykkedes, igen. Går det hen og bliver selvopfyldende profeti? Eller tænker man så meget på det hele tiden, at man ikke slapper af? Hvad fanden er opskriften? Så denne gang oplever jeg også en form for håbløshed, og jeg synes, denne gang har været hårdere end de andre gange, og jeg er ikke helt kommet ud på den anden side endnu; dér hvor man begynder at fokusere på næste gang, næste forsøg. Jeg skal nok lade jer det vide, når jeg kommer dertil. I mellemtiden håber jeg, I forstår, at jeg ikke har lyst til at snakke om det.

“Du er også sådan lidt toppet…….”

…..sagde sygeplejersken, højt, da hun gik forbi mig på gangen i dag, hvor jeg sad og ventede på min tur til at få lagt æg op…..hun var med mig inde, da jeg fik taget de mange æg ud, og så var hun min sygeplejerske, da jeg var med på studiet, min allerførste behandling, så hun kender mig. Gangen på fertilitetsklinikken er nok det eneste sted, det er okay at sige dét højt til en kvinde. Men meget bevidst om de andre, der også sad på gangen, svarede jeg nok lige en tand for højt, at “ja, det har jeg været lige siden, I tog mine æg”. Bare lige for at være sikker på de herefter troede, at jeg bare normalt er miss mega-flad-mave.

Og ja, jeg er ‘sådan lidt toppet’, og det har jeg været siden søndag, hvor jeg fik et ret højt antal æg ud, så det er slet ikke unormalt at have ondt i dagene derefter eller være oppustet. Jeg har haft ferie i denne uge, og planlagt at jeg rigtig skulle have trænet mellem ægudtagning og ægoplægning, men med en mærkbar fornemmelse af tilstedeværelsen af æggestokke, samt unaturligt ‘toppet’ mave, og nå ja en ikke-planlagt sygedag grundet døgnvirus (tak til mine niecer med hhv. opkast og diarré), så har ugen i stedet stået på max afslapning.

I dag, fredag, har jeg så fået lagt æg op. Man får lagt æg op på enten 2. eller 5. dagen. I tirsdags, på 2. dagen var 16 af mine 17 æg befrugtet. Fordi der var så mange fint befrugtede æg anbefalede laboratoriet at gro dem videre til 5. dagen for at skille de stærke fra de svage, så vi er sikre på, vi får sat det bedste æg op. I dag var der 4 rigtig pæne æg; de 3 af dem bliver frosset ned, og det 4. sat op.

Når man møder til ægoplægning, skal man have en let tissetrang, ved ikke helt hvorfor, men tænker, det så er nemmere at komme til? Når de så er en halv time forsinket, det er koldt udenfor, og man er på en diæt, der hedder ‘drik masser af vand, gerne 3 liter om dagen’ pga. de mange æg, man har fået taget ud, så havde jeg ikke bare let tissetrang, da det blev min tur, jeg skulle virkelig tisse! Sygeplejersken lægger scanneren på maven, og trykker til. Og til de visuelle: Nej, jeg tissede ikke, men jeg koncentrede mig stærkt om ikke at skulle, hvilket resulterede i besvær med at slappe af i underlivet. Det gjorde det lidt svært for lægen at finde min livmoder (hvor svært kan det være, den er da vel for fa’en for enden af gangen….?), samt andenæbbet (lægens instrument) nev og gjorde ondt et sted. “Træk vejret, slap af, lad underlivet falde ned, hvor gør det ondt?, træk vejret helt ned, gør det stadig ondt?, slap heeeelt af……”

Så overordnet ikke en særlig fed oplevelse, men det lykkedes; ægget er på plads. “Og det falder ikke ud, når du går ud og tisser”. Logisk ved man jo godt, det ikke glider ud med den første knibeøvelse, meeen det er nu alligevel rart lige at blive mindet om det, for man passer jo på det allerede 🙂

Når ens æg ikke vil, som én selv….

….men alligevel makker ret til sidst 🙂

Jeg er nu i gang med min 3. behandling, og blev denne gang sat på nye og stærkere hormoner, da lægen mente, at med min æg-reserve burde jeg producere flere æg til æg-udtagning end jeg gjorde til de 2 tidligere behandlinger.

Jeg har været mindre plaget af symptomer på hormoner denne gang, end de 2 foregående. Mindre hormonelt hysterisk, ingen hormonknopper, ingen oppustet mave. Det eneste, jeg har mærket  til denne gang, er svimmelhed og lettere kvalme – symptomer jeg også indimellem har i mine normale ægløsninger, dog ikke lige så stærkt som i disse dage.

Små stik i underlivet, ca. dér hvor jeg gætter mine æg befinder sig i æglederne, i den første uge på hormoner gjorde, jeg tænkte, “hold da op, de æg er bare store allerede”…..ved første scanning efter 7 dage på hormoner viste det sig, at det var de nu ikke…..

Et æg skal være min. 16-17 mm. for at være klar til at blive taget ud, og vokser ca. 0,5 mm. om dagen. Jeg havde 8 på 12 mm. Så de ville se mig til en scanning 3 dage efter igen (og satte hormondosis op for at få flere æg med). Den dag, jeg havde planlagt i mit hoved, skulle være dagen for æg-udtagning. Som sagt så kræver æg-udtagning resten af dagen på langs, og med besøg hele lørdagen af mine jyske veninder, samt ferie i det jyske fra om søndagen, så passede det mig bare bedst med torsdag.

Men sådan kan man ikke bare planlægge, hvad der passer én bedst i sådan et forløb. Altså. (Men man bliver også nødt til i sådant et forløb at “planlægge” sit liv uden hensynstagen til behandlinger – og så må livet og hverdagen tilpasses, når man kommer til de forskellige stadier i behandlingen.)

Ved 3. scanning var de 8 på 12 mm. vokset til 18 mm. + 4 var vokset til 12 mm. Ægudtagning blev sat til søndag. Yay. Lørdagen med mine dejlige barndomsveninder var reddet, og vi var ude at danse til kl. 1 om natten, og søndag hev jeg dem op kl. 7, da jeg skulle møde på Riget kl. 8.15 🙂 Det hele faldt i hak. Og ikke nok med det…..

De kunne tage 17 æg ud. 17! Et kort øjeblik føler man sig lidt som en rugemaskine. Men 17….hold da op, det er sgu lidt vildt. Min veninde, som holdt mig i hånden og støttede mig, kunne slet ikke lade være at smågrine, og gentage 17. Jeg var blæst lidt bagud, og selvom man ikke har nogen som helst indflydelse på, hvad ens krop i dén sammenhæng, så kan jeg ikke lade være med at føle mig lidt, irrationel, stolt.

Har efterfølgende også været mere påvirket af æg-udtagningen end de foregående 2 gange. Havde lidt smerter i underlivet i går eftermiddags, og kom i tanke om, at sygeplejersken sagde, jeg skulle huske at tage panodiler, inden jeg fik ondt…..men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg…….

…..jeg fik taget 17 æg ud!

Min hverdags små helte!

Gad vide, om man på noget tidspunkt får mulighed for at takke de personer, som har hjulpet én på sin vej? Jeg håber, jeg får udtrykt nok taknemmelighed i øjeblikket, så de ved, hvor stor pris jeg sætter på deres indsats.

F.eks. sygeplejerskens indsats som tog min blodprøve mandag tidlig morgen. Det var vigtigt, at resultatet kom op til fertilitetsklinikken hurtigere end hurtigt, hvis jeg skulle have mulighed for at komme i gang med nyt forsøg på denne cyklus, som desværre startede i lørdags. De vil nemlig ikke sætte én i gang med nyt forsøg, førend de har en blodprøve, der viser negativ på graviditetsskalaen, menstruation eller ej.

Jeg kan fornemme på spørgsmålene fra mine nærmeste, at fremgangsmåden på dette næste forsøg ikke er helt klart for dem, så jeg ridser lige kort forløbet op: Jeg er lige nu i gang med mit 3. IVF forsøg (reagensglas = stimulering af æg med indsprøjtning af hormoner hver aften, udtagning af æg, befrugtning af æg, oplægning af befrugtede æg, 14 dages tid, blodprøve).

Som jeg har været inde på et par gange før, så rammer sandheden hårdt i det øjeblik, det går op for én at man med sin menstruations komme ikke er gravid, men man er hurtigt videre mod næste forsøg, og det er gået hurtigere denne gang, fordi jeg kunne bruge denne cyklus med det samme. Lige så hurtigt håbet udslukkes, lige så hurtigt kan det opbygges igen. Og så længe man er i gang, er der håb.

Jeg skal på et eller andet tidspunkt op og have taget blodprøve igen. Så håber jeg, jeg kommer ind til den samme sygeplejerske, så jeg kan takke hende for at få blodprøven så hurtigt frem, at jeg kunne komme i gang allerede på denne cyklus. Ellers må jeg krydse fingre for, at det kosmiske univers giver en hjælpende hånd med i videresendelse af taknemmelighed.

Gro, lille frø, gro!

“Du er nu gravid indtil andet er bevist”, sagde den søde læge, da jeg gik derfra i dag. Fedt! Okay så, den tager jeg til mig.

To af mine fire nedfrosne æg overlevede optøningen, hvilket i denne proces er ret godt. Jeg har ikke på noget tidspunkt op i behandlingen frem til nu været i tvivl om, at jeg kun ville have sat ét æg op. Jeg er ikke klar til risikoen for tvillinger på nuværende tidspunkt. I en fertilitetsbehandling har jeg alderen med mig, og jeg har en rigtig god æg-reserve, så jeg har ikke travlt.

Men når du sidder overfor lægen, som spørger om vi skal sætte begge befrugtede gode æg op, så er det fandme et svært “nej”. At vide at jeg vælger et godt æg fra, og man kan ikke lade være at tænke, hvad hvis de vælger det forkerte æg? Men som jeg var inde på i forbindelse med tilvalget af det nye job, så er de rigtige valg ikke altid nemme at træffe, men jeg kunne mærke, jeg ville gå med ondt i maven de næste 14 dage og frygte, at jeg blev gravid med tvillinger. Så der blev kun sat ét op.

Min mor tror på selvhelbredelse. Når hun mærker optræk til et eller andet forestiller hun sig raske, sunde soldaterbaciller overtage de syge og smide dem ud. (Prøv ikke at overføre billedet til et samfund!?!). Og det skal lige nævnes, at min mor aldrig var syg (datid fordi hun jo desværre er ramt af en kronisk nervesygdom nu, ikke fordi hun i sig selv er datid).

Så jeg går ind til denne 3. lykkens gang med visuelle billeder: Kom lille frø, sæt dig fast. Du sætter dig fast. NU! Mon trusler virker? Jeg kunne også prøve noget andet? Man tyer til mange myter og overbevisninger i sin færd, i sit håb mod en graviditet. Nogle vælger at få akupunktur. Min veninde fandt sig selv liggende på ryggen med benene oppe, som Phoebe i Venner, hvis nogen husker det afsnit. Hmm, jeg tror på afslapning og selvforkælelse, så jeg tror, jeg henter isen i fryseren og tænder for en god film.

Om 14 dage skal blodprøven tages.

1 2 3 5